Nyt fra Bornholms Folkebiblioteker
Åben i browser

Bornholms Folkebiblioteker
Center for Natur, Miljø og Fritid
Logo

Børneteater: Den Galde Løve - på Rønne Bibliotek d. 2. december 2023

Den Glade Løve: En forunderlig teateroplevelse

Lørdag d. 2. december venter en dejlig oplevelse - forestillingen Den Glade Løve - på familier med børn mellem 2 og 5 år. Forestillingen spiller 2 gange, og skønt er det, at efterspørgslen har været stor, men det betyder også, at alle billetter blev revet væk på blot et døgn. Vi er kede af, at mange har ringet forgæves!
 
Følg med på vores Facebookside, hvis du og din familie vil have straks-annonceringer af kommende begivenheder.
Læs mere
Historiefestival: Spændende streamingarrangementer lørdag d. 25. november

Historiefestival: Livestreaming på Rønne Bibliotek

På lørdag d. 25. november er Rønne Bibliotek vært for 2 spændende historieoplæg, som bliver streamet i Salen på Rønne Bibliotek:

Kl. 11-12.30: Den Kolde krig – foran os og bag os
I lørdagens første oplæg præsenterer vi en samtale mellem lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen, koldkrigshistoriker og museumsleder ved Langelands Museum Peer Henrik Hansen og museumsinspektør Ulla Varnke Egeskov fra koldkrigsmuseet REGAN Vest.

Kl. 14-15.30: Hjælper det at sige undskyld – en samtale om afvigere – før og nu
Lørdagens anden samtale er en samtale mellem tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen og digter Caspar Eric. I samtalen får de også følgeskab af medforfatter til ’Afvigernes Ø’, Maria Clement Hagstrup. I dette oplæg vil de diskutere, hvilke konsekvenser det havde at vi i en periode af vores historie valgte at sende afvigere ud på en ø. Undervejs drøfter de også, hvordan vi håndterer og forstår afvigelse og normalitet, både historisk og i dag.

Hvor & hvornår: Rønne Bibliotek, Pingels Allé 1, 25. november kl. 11-12.30 og 14-15.30

Billetter: Arrangementerne er gratis. Mød blot frem i Salen på Rønne Bibliotek.
Læs mere
 

Rønne: Vi pynter juletræ 1. december

 
Fredag d. 1. december har vi forhåbentlig et flot juletræ i hus på Rønne Bibliotek. Så skal træet jo pyntes, og du kan være med!
 
Vi har allieret os med den dygtige blomsterbinder Carina Raffel, som vil skabe pynt af naturens materialer, og mon ikke vi også har nogle gamle magasiner, som kan forvandles til julepynt i kreative hænder? Kig forbi og tag gerne naturmaterialer (eller noget fra din have) med, så ender det nok på træet - eller du får noget fin pynt med hjem.

Hvor & hvornår: Rønne Bibliotek, forhallen, fredag d. 1. december, kl. 13.30-15.
Både for børn og voksne. Tilmelding er ikke nødvendig.
Vi pynter juletræ d. 1. december - vil du være med?
 
Udstilling: Sydbornholms Privatskole udstiller på Rønne Bibliotek

Fine træhuse

Altså, hvor hyggeligt! Indskolingen på Sydbornholms Privatskole har arbejdet med at fremstille huse i Billedkunst.
Børnene har lavet modeller og været igennem vigtige overvejelser om hvordan vinduer og døre skal placeres - og hvordan med juleudsmykningen?
 
Se udstillingen på Rønne Bibliotek frem til 12. december. 
Læs mere
 

Udstilling: Sommerblomster

Mette Fuglsang fra Østermarie udstiller blomsterbilleder i voksenbiblioteket i Rønne Bibliotek i november måned. Sirligt og smukt.
 
Mette fortæller om sin passion:
 
"Alle de blomster og blade du ser i rammerne stammer fra min have i Østermarie – mit eget lille paradis. Når årets blomstring er forbi og mørket sænker sig, sætter jeg mig i min stue og åbner for alle de pressede minder fra lysere tider."
Læs mere
Mette Fuglsang udstiller blomster
 
Snakker I om 'skærmtid' i jeres familie? Biblioteket klæder jer på!

Snakker I om 'skærmtid' i jeres familie?

Børn har brug for deres forældre - også på nettet og i den digitale verden. Nogle børn er måske endda for små til skærme. På hjemmesiden har vi samlet gode råd og links til resurser, der kan gøre jer klogere på indhold af god kvalitet, gaming, tiktok og digital dannelse bredt set. Og meget mere.  
 
Bud nr. 1 er: Læg din egen mobil væk, når du er sammen med børnene. Både når du er sammen med de helt små, men også lidt større børn. Og husk at læse og hygge med dit barn.
Læs mere
 
Marie anbefaler: Indtil vanvid, indtil døden

Vi anbefaler - mens du venter på ’Mørket bag dig’

Bibliotekets Marie fik først for nylig åbnet Kirsten Thorups ellers meget roste 'Indtil vanvid, indtil døden', som udkom i 2020. Men wow, hvilken intens læseoplevelse der lå og ventede.
 
Læs eller lyt romanen, mens du venter i kø på bind nr. 2. På hjemmesiden kan du læse Maries anbefaling.
Læs mere
 

Vi anbefaler: En bog om en velopdragen ung pige!

Simone de Beauvoir: En velopdragen ung piges erindringer
Marie vidste egentlig ikke, hvad hun skulle forvente, da hun satte lydbogen med Simone de Beauvoirs erindringsroman i gang – noget indviklet måske? Men meget hurtigt blev hun fanget ind af fortællingen om den lille parisiske Simone, som vokser op i et privilegeret miljø og bliver den unge intellektuelle kvinde, Simone de Beauvoir. 
Læs mere
Vi anbefaler en roman om en velopdragen ung pige!
 
Følg med i forfatterstafetten som vi løbende annoncerer på hjemmesiden og app'en. Fotocollage: Forfatterweb.dk

Aktuelle forfatterinterviews fra Forfatterweb

 
Hvis du har lyst til at møde forfatterne bag de senere års aktuelle danske bøger, skal du holde øje med hjemmesiden, hvor vi løbende publicerer Forfatterwebs fine interviews. 
Læs mere
 

Ny nyhedsbrevsudbyder

Vi er overgået til en ny nyhedsbrevsudbyder og har derfor opdateret vores persondatapolitik

Du kan framelde nyhedsbrevet nederst på siden.
Vi har får ny nyhedsbrevudbyder
 

Kontakt

Bornholms Folkebiblioteker
Pingels Allé 1
3700 Rønne
Telefon: +45 56 92 68 00

Følg os på

 
Privatlivspolitik - Afmeld nyhedsbreve