Nyt fra Bornholms Folkebiblioteker
Åben i browser

Bornholms Folkebiblioteker
Center for Natur, Miljø og Fritid
Logo

21. juni 2024
Høring om folkebibliotekets fremtidige filialstruktur - giv dit besyv med inden 21. juli 2024

Høring: Giv din mening til kende! Senest 21. juli

Fritids- Kultur- og Lokalsamfundsudvalget sender fire forslag til en ny filialstruktur for Bornholms Folkebiblioteker i offentlig høring fra den 10.6 – 21.7.2024.

Vi opfordrer alle borgere, foreninger og råd til at kommentere på de fremlagte forslag. Find dokumenterne via hjemmesiden eller få et trykt eksemplar på dit lokale bibliotek.
Læs mere
 
Sommerudstilling på Rønne Bibliotek: Magasinet Naturen. Sidste dag 15. august 2024

Rønne: Sommerudstilling med Magasinet Naturen

Magasinet Naturen er et naturfagligt magasin dedikeret til at udforske og formidle den seneste forskning inden for dansk naturs flora og fauna, geologi og økologi. Vi er glade for at kunne vise en udstilling om magasinet i samarbejde med Forlaget Hakon Holm.
 
Sted & tid: Rønne Bibliotek, 21. juni - 15. august 2024. Også i selvbetjent åbningstid
 
Ø-arkivets sommerudstilling på Rønne Bibliotek 20.6.-15.8.24

Sommertid & badeliv

Det er sommer, det er sol - og Bornholms ø-arkiv udstiller søde og sjove arkivalier i voksenafdelingen på Rønne Bibliotek. Badeliv før og nu, og tipoldemors bademode. En lille udstilling for både børn og voksne.
 
Sidste dag er 15. august.
 

Sommerbogen - sig det videre!

Nu er det igen blevet tid til Danmarks største læsekonkurrence for børn, Sommerbogen 2024. Kom ned på dit lokale bibliotek og hent et udfordringsark eller print det fra hjemmesiden.  
Børn mellem 6 og 15 år kan deltage i Sommerbogen frem til d. 24. august. Og der er selvfølgelig præmier til alle deltagere, som afleverer udfordringsarket. Sig det videre til de børn og unge du kender!
Læs mere
Sommerbogen 2024: Danmarks største læsekonkurrrence for børn er netop skudt i gang! Seje præmier på højkant
 
Nu er vi også på Insta - følg os på Bornholms Biblioteker

Følg os!

Forleden åbnede biblioteket sin Instagramkonto - du finder os under navnet Bornholms Biblioteker. 
Vi ønsker især at give bornholmske børn og deres voksne lyst til at læse - vi anbefaler bøger og gode apps, fortæller om biblioteket som værested, annoncerer konkurrencer og sætter fokus på, hvad vi kan tilbyde børnefamilier. Men mon ikke også der bliver plads til snapshots fra hverdagen bredt set?
 

Eline anbefaler samfundssatirisk roman

Bibliotekar Eline anbefaler en let læst, samfundssatirisk roman om venskab, penge og privilegier! 
 
Lisbet Kjær Johansen debuterer med romanen 'Skindet på næsen' om boligprisernes himmelflugt i landets hovedstad. Det er en fortælling om ulighed og uretfærdighed hos alle dem, der er gået glip af de store gevinster på boligmarkedet, også uden for København.
Læs anbefaling
Eline anbefaler en samfundssatirisk roman
 
Rønne Bibliotek - kom og spil skak!

Giga-skakspil ved Rønne Bibliotek

 
Nu har du mulighed for skarp hjernetræning i alle døgnets lyse timer - bibliotekets Michael Lauridsen har netop hentet alle de flotte brikker frem til vores nye udendørs-skakspil. Kom og spil når du har lyst.
 
Mon ikke vi får stablet nogle skakarrangementer på benene i sensommeren? Det håber vi!
 
Vi tester ny søgeflade på udlånsautomaterne i Rønne og Nexø

TEST | TEST | TEST

 
Vi har fået mulighed for at tilbyde en søgeflade på de udlånsmaskiner, alle vores brugere er vant til at bruge ved udlån og aflevering. I første omgang tester vi i Rønne og Nexø Bibliotek.
 
  • Du kan søge materialer fra hele øen eller kun de, der er hjemme på filialen
  • Vælg evt. kun at søge på de materialer, som ikke er udlånt
  • Du kan reservere udlånte materialer.
 
Sommerlæsning: Kig forbi bibliotekerne og find inspiration til din sommerlæsning

Sommerlæsning

 
I alle bibliotekerne på øen har vi sat inspirerende udstillinger med bøger frem til jer - det lette, det skønne, det tunge, det onde, det smukke og sjove! 
 
Lån så mange titler du har lyst til, lånetiden er 30 dage med mulighed for fornyelse.
 

Apps til jeres sommer

Vær offline, bevæg jer, hyg en masse - og opsøg fordybelse på bibliotek.brk.dk
 
Vi anbefaler tegneserier på app’en ComicsPlus, internationale aviser på PressReader, lær sprog med Transparent Language. Danske bøger på eReolen og eReolenGo, danske og internationale blade på Libby og engelsksprogede bøger også på Libby. Og lad os også nævne Børnebiffen med små fine film for de 3-7-årige!
Apps til jeres sommer
 
Marie anbefaler 'Vemod undercover'

Marie anbefaler 'Vemod undercover' om ABBA

Marie har læst Jan Gradvalls ’Vemod undercover’ for gammel kærligheds skyld. Det er en musik- og kulturhistorisk bog, som går tæt på Abba, men som også tager utroligt mange afstikkere i sine beskrivelser af samtiden og personer, som havde en rolle at spille i historien om Abba.
 

Vil du udstille på Rønne Bibliotek?

Både besøgende og personale har stor glæde af de skiftende udstillinger på Rønne Bibliotek, og vi har gennem de seneste år udstillet alt fra barbiedukker, kunstfoto og dyrelort til perleplader. Der er også plads til dét, du går og nørder med! Kontakt bibliotekets Marie Wildt, hvis du har noget, du vil udstille i det kommende år - vi har både gode vægge og aflukkede montrer.
Vil du udstille på biblioteket?
 

Kontakt

Bornholms Folkebiblioteker
Pingels Allé 1
3700 Rønne
Telefon: +45 56 92 68 00

Følg os på

 
Privatlivspolitik - Afmeld nyhedsbreve