 |
 |
 |
Foredrag: Danske dagsommerfugle - naturens poesi på vinger
|
 |
 |
|
Oplev biolog og ph.d. Michael Stoltze når han fortæller om sin passion og sit liv med sommerfuglene ved et aftenarrangement på Rønne Bibliotek d. 9. november.
I foredraget fortæller Michael Stoltze om sin passion og sit liv med sommerfuglene. Via et væld af billeder dykker han ned i deres univers og beretter om alt det, sommerfugle kan, om deres krise og om, hvordan kampen for deres eksistens også er en kamp for vores egen eksistens. Michael viser også eksempler på sommerfuglearters biologi, adfærd, tilpasninger, forvandling og livsvilkår i Danmark. Han fortæller også om, hvordan man kan få dem tilbage i haver og naturen, samt om sommerfugles rolle i litteratur, kunst, musik, mytologi og symbolik.
Hvor & hvornår: Rønne Bibliotek, mandag d. 9. november kl. 19-21, Salen Billetter: Reservér plads
|
 |
|
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
Forfattermøde i børnehøjde med naturformidler og forfatter Vicky Knudsen
|
 |
 |
|
Om alt det, der kryber, kravler, flyver, svømmer og står helt stille!
Børnebiblioteket inviterer til forfattermøde med den populære naturformidler Vicky Knudsen. Vicky kan blive helt høj af lykke, når hun bevæger sig i naturen og kigger på alt det, der kryber, kravler, flyver, svømmer og står helt stille.
Den ubetingede kærlighed til naturen har Vicky også altid med i sine foredrag, og vi glæder os til, at det smitter af på både læseglæde, læselyst og masser af energi til oplevelser i naturen.
For børn fra 5 år & deres voksne.
|
 |
|
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
BØRNETEATER I RØNNE OG NEXØ: Pølse!
|
 |
 |
|
Oplev teatertruppen AKKORDs herlige forestilling for de yngste om rengøringsassistenten, der møder hunden Pølse.
Den lille bløde hund Pølse har gemt sig i rengøringsvognen. Hunde sviner, synes rengøringsassistenten, så hunden må ud. Men Pølse vil lege. Langsomt opstår et venskab mellem de to, og det er både sjovt og rørende.
For børn fra 3-7 år & deres voksne. Varer ca. 45 minutter.
Lørdag d. 21. november: Rønne kl. 9.30 og 10.30 | Nexø kl. 13.30
|
 |
|
|
|
 |
 |
|